Black Friday har de seneste år udviklet sig til et af årets største shoppingfænomener – også herhjemme i Danmark. Hvert år lokkes forbrugerne med løfter om ekstreme rabatter, begrænsede tilbud og mulighed for at gøre det helt store kup. Men er Black Friday-tilbuddene egentlig så gode, som de ser ud til? Eller er det i virkeligheden butikkerne, der scorer den største gevinst, mens vi som forbrugere lader os rive med af udsalgsfeber og smarte marketingtricks?
I denne artikel dykker vi ned i Black Fridays historie og undersøger, hvordan dagen har forvandlet sig fra en amerikansk tradition til et globalt fænomen. Vi ser nærmere på de mest udbredte metoder, butikkerne bruger for at skabe illusionen om store besparelser, og analyserer, hvorfor vi som forbrugere så let lader os påvirke. Samtidig giver vi dig konkrete eksempler på vildledende markedsføring, tips til at gennemskue de ægte tilbud – og stiller skarpt på, om Black Friday egentlig er bæredygtig, eller om vi bør tænke os ekstra godt om, før vi hiver kortet op af lommen.
Historien bag Black Friday og hvordan dagen kom til Danmark
Black Friday har sine rødder i USA, hvor dagen efter Thanksgiving traditionelt markerede starten på julesalget. Begrebet “Black Friday” blev først brugt i 1960’ernes Philadelphia, hvor politiet beskrev den massive trafik og menneskemylder i centrum som “sort”. Sidenhen har dagen fået en mere positiv betydning, idet butikkernes regnskaber gik fra røde til sorte tal – altså fra underskud til overskud – på grund af de mange salg.
I løbet af 2000’erne voksede Black Friday sig til et fænomen, der ikke kun tiltrak fysiske butikker, men også onlinehandel.
Black Friday kom for alvor til Danmark omkring 2013, hvor flere større kæder begyndte at markedsføre dagen med særlige tilbud. Siden da er Black Friday blevet en fast del af dansk detailhandel, og både butikker og forbrugere har taget traditionen til sig – ofte med stor mediebevågenhed og rekordstore omsætninger til følge.
Sådan skaber butikkerne illusionen om store besparelser
Når Black Friday nærmer sig, gør mange butikker en stor indsats for at få tilbuddene til at fremstå ekstra fordelagtige – også selvom besparelsen i virkeligheden ikke er så stor, som det ser ud til. Et af de mest udbredte kneb er at hæve prisen på varen i ugerne op til Black Friday for derefter at sætte den ned igen og præsentere det som en stor rabat.
På den måde virker besparelsen større, end den reelt er.
Derudover bruger butikkerne ofte udtryk som “spar op til 70%” eller “vilde Black Friday-tilbud”, hvilket spiller på følelsen af, at man kan gøre et kup – selvom det kun er et fåtal af varerne, der faktisk er sat så meget ned.
Prisskilte og markedsføring er ofte designet med store, røde tal og ord som “ekstraordinært” eller “begrænset antal”, hvilket skaber en følelse af, at man skal handle hurtigt for ikke at gå glip af en unik mulighed. Alt dette er med til at forstærke illusionen om, at Black Friday er lig med enorme besparelser, selvom virkeligheden ofte er mere nuanceret.
De mest almindelige tricks: Fra før-priser til begrænsede varer
Et af de mest udbredte tricks, som butikker bruger under Black Friday, er manipulationen med såkaldte “før-priser”. Her ser vi ofte, at en vare bliver markedsført med en høj, gennemstreget pris og en ny, markant lavere Black Friday-pris.
Men det er langt fra altid, at den høje “før-pris” reelt har været gældende i en længere periode – i nogle tilfælde har varen kun været solgt til den pris i ganske kort tid, eller slet ikke.
Dette skaber en illusion om en stor besparelse, selvom det reelle afslag er langt mindre. Udover før-priser benytter butikkerne sig af begrænsede varer og mængder for at skabe et kunstigt pres og få forbrugerne til at handle hurtigt.
Annoncer med budskaber som “Kun få stk.”, “Begrænset antal” eller “Kun i dag” udnytter vores frygt for at gå glip af et godt tilbud (også kendt som FOMO – fear of missing out).
I praksis kan der være rigeligt med varer på lager, men kommunikationen får tilbuddet til at fremstå unikt og tidsbegrænset. Et andet velkendt trick er såkaldte “døråbner-tilbud”, hvor enkelte varer sælges til ekstremt lave priser for at lokke kunderne ind i butikken eller på webshoppen.
Ofte er disse tilbud dog kun tilgængelige i meget begrænset antal, og når de er udsolgt, bliver kunderne i stedet præsenteret for andre, mindre fordelagtige tilbud. Endelig ser man også kombinationstilbud, hvor rabatten kun gælder, hvis man køber flere varer sammen, hvilket kan få forbrugeren til at købe mere end planlagt. Samlet set bruger butikkerne altså en lang række psykologiske og markedsføringsmæssige kneb for at gøre Black Friday-tilbuddene mere attraktive, end de reelt er.
Forbrugernes psykologi: Hvorfor lader vi os rive med?
Når Black Friday rammer, bliver mange af os grebet af stemningen og følelsen af, at vi skal handle nu – ellers går vi glip af noget. Det skyldes blandt andet psykologiske mekanismer som “fear of missing out” (FOMO), hvor vi frygter at gå glip af en god handel, hvis vi ikke slår til med det samme.
Samtidig spiller butikkernes markedsføring på vores følelser ved at fremhæve store procentbesparelser, tælle ned til tilbuddenes udløb og vise, hvor få varer der er tilbage.
Dette skaber et kunstigt tidspres, som får os til at handle hurtigere og mindre rationelt.
Mange oplever også, at det føles som en sejr at gøre et kup, og at vi næsten får et lille “kick”, når vi tror, vi har gjort en god handel. Samlet set betyder disse psykologiske tricks, at vi ofte handler mere impulsivt, end vi egentlig havde planlagt, og lettere lader os rive med af tilbudsjagten på Black Friday.
Hvilke varer er faktisk billigere på Black Friday?
Selvom mange Black Friday-tilbud ikke er så gode, som de umiddelbart ser ud, er der faktisk nogle varegrupper, hvor man typisk kan finde reelle besparelser. Elektronik såsom fjernsyn, computere, hovedtelefoner og smartwatches er blandt de produkter, der ofte sælges til lavere priser end resten af året – især hvis du går efter modeller fra tidligere årgange.
Hvidevarer, som f.eks. køleskabe og vaskemaskiner, kan også være nedsat, ligesom tøj og sko fra både kendte og mindre kendte mærker ofte kan findes til gode priser.
Det er desuden værd at holde øje med webshops, hvor lagervarer og udgåede modeller sælges ekstra billigt for at gøre plads til nye kollektioner. Dog gælder det stadig om at sammenligne priser på tværs af butikker og tjekke prishistorikken online, så du er sikker på, at tilbuddet rent faktisk er bedre end den normale pris.
Når tilbuddet ikke er et tilbud: Eksempler på vildledende markedsføring
Selvom Black Friday markedsføres som årets største udsalgsdag, er det langt fra alle tilbud, der reelt giver dig varen billigere. Mange butikker benytter sig af vildledende markedsføring, hvor de hæver prisen på varen kort før Black Friday for derefter at sænke den til det “normale” niveau og kalde det et tilbud.
For eksempel har Forbrugerrådet Tænk flere gange påvist, at før-prisen, som rabatten tager udgangspunkt i, ofte kun har været gældende i et meget kort tidsrum – eller slet ikke har været brugt i butikken før.
Et andet eksempel er ’begrænsede lagre’, hvor få varer sælges til en god pris, mens resten af lageret hurtigt genopfyldes til en langt højere pris.
Endelig ses det, at nogle webshops sammenligner deres priser med vejledende udsalgspriser, som reelt aldrig anvendes i markedet. Disse tricks får tilbuddene til at fremstå langt mere attraktive, end de egentlig er – og det kan være svært for forbrugeren at gennemskue, om de faktisk gør en god handel.
Gode råd til at spotte de ægte besparelser
For at sikre, at du virkelig får en god handel på Black Friday, er det afgørende at være kritisk og forberedt. Start med at undersøge priserne på de varer, du er interesseret i, flere uger før udsalget går i gang – så kan du lettere gennemskue, om den annoncerede besparelse faktisk er reel.
Brug prisportaler og historiske pristjek for at sammenligne dagsprisen med tidligere priser.
Vær også opmærksom på “før-priser”, som nogle butikker kan have sat kunstigt højt op lige inden Black Friday for at få rabatten til at se større ud.
Læs altid det med småt, og hold øje med, om varen er helt identisk med tidligere modeller – nogle gange sælges ældre eller specielle “Black Friday-udgaver” til lavere priser. Endelig kan det betale sig at have en klar indkøbsliste og et fast budget, så du ikke lader dig friste af impulskøb, der i virkeligheden ikke er så gode tilbud.
Læs om black friday på www.blackfriday.dk
.
Er Black Friday bæredygtig – eller bør vi tænke os om?
Selvom Black Friday frister med store besparelser og ekstraordinære tilbud, rejser dagen også vigtige spørgsmål om bæredygtighed og forbrugsvaner. Den massive markedsføring og det konstante fokus på at købe mere kan føre til impulskøb og overforbrug – ofte af varer, vi måske ikke har brug for.
Produktionen og transporten af disse varer belaster miljøet, og når vi køber nyt, ender det gamle ofte som affald. Derfor er det værd at overveje, om de gode tilbud reelt opvejer de miljømæssige konsekvenser.
Måske bør vi bruge Black Friday som anledning til at tænke os om en ekstra gang: Har vi virkelig brug for varen, eller lader vi os bare rive med af stemningen? Ved at være mere bevidste om vores indkøb kan vi både spare penge og tage et skridt i en grønnere retning.